Generalforsamling 26. marts 2013
Velkommen til generalforsamling.
Jeg vil starte med at fortælle, hvad der er sket siden sidste generalforsamling, og hvad vi går og arbejder med.
Vi er pr. 1.1.2013, 280 medlemmer, fordelt på 164 der har fuldpakken og 116 der har grundpakken.
Der er 140 der har internet via antenneanlægget også.
I April måned sidste år, blev der afholdt en Ekstraordinær Generalforsamling som handlede om en vedtægtsændring.
Det var § 7 stk. 3. vi gerne ville have ændret fra:
3. Såfremt der på foreningens årlige generalforsamling, bliver fremsat ønske om ændring i dens programflade, skal dette sendes ud til afstemning hos medlemmerne. Programfladens sammensætning bestemmes herefter ved simpelt stemmeflertal.
Den skulle ændres til:
3. Foreningen skal sikre alsidighed ved programvalg, så der tages hensyn til mindretalsinteresser.
og
3A. Valg af programmer kan ske ved generalforsamlingsbeslutninger, eller foretages af bestyrelsen. Bestyrelsens beslutninger skal forelægges til orientering for førstkommende ordinære generalforsamling.
Der blev afholdt en afstemning og der var flertal for vedtægtsændringen.
I forbindelse med overgangen til 2 pakker blev der i slutningen af april delt sedler ud hvor medlemmerne skulle vælge om de ville have grundpakke eller fuldpakke.
Slutningen af juni fik vi opgraderet hovedstationen, og flyttet rundt på kanalerne så det blev muligt at tilbyde en grundpakke med 26 digitale og 7 analoge kanaler, samt en fuldpakke med 42 digitale og 16 analoge kanaler.
I juli og august blev der monteret filter hos dem der havde valgt grundpakken.
I efteråret har der været en del udfald på nogle af de digitale kanaler på bestemte tidspunkter, nogle steder i byen, Fyns kabel Tv har haft svært ved at finde fejlen, men det skulle efterhånden være overstået.
Et af problemerne har været, at mange tror, der er nok nogen andre der ringer og fejlmelder, men der faktisk næsten ikke er nogen der gør det, og så ved Fyns Kabel Tv ikke der er noget galt, og så kan de ikke gøre noget ved det.
Nu flere der ringer og fejlmelder til dem, jo nemmere har de ved at lokalisere problemet.
I februar stoppede vores bestyrelsesmedlem, John Fyntoft på grund af sygdom, og suppleant Jim Hansen overtog hans plads.
Vi arbejder stadigvæk på at forbedre mulighederne i foreningen, og samtidig fastholde vores selvstændighed.
Det optimale ville nok være vi kom op på 3 pakker, med lidt flere kanaler i fuldpakken, en mellempakke, samt en grundpakke, der er lidt billigere end den vi har nu.
Som underanlægget ser ud nu, er det ikke muligt med 3 pakker, vi har blandt andet godt 900 meter kabel der skal skiftet i området omkring Solsiden.
Der skal også udskiftes en del store forstærkere, før vi kan komme op på de 862 MHz. som er nødvendig for vi kan tilbyde 3 pakker og flere kanaler.
Det er desværre en meget omkostningstung omgang vi skal i gennem før det kan lykkedes. Det vil tage en del år hvis vi nøjes med at bruge det lille overskud som antenneforeningen kan generere på nuværende tidspunkt.
En mulighed eller løsning hvor vi kunne nå målet hurtigere, og som vi arbejder lidt hen i mod, er et samarbejde med vores service partner, Fyns kabel TV, hvor de eventuelt kunne hjælpe os med udskiftningen af kablerne, hvor vi så skulle købe alle kanalerne af dem, i en periode, i stedet for som vi gør nu, direkte ved Viasat og Canal Digital.
Hvis det bliver sådan, ville vi få alle kanalerne leveret hen til hovedstationen via den fiber der allerede er henne i hovedstationen nu.
Men der er stadig mange hvis’er, og der er ikke noget der er sikkert endnu, det kan også være der byder sig andre muligheder, det vil tiden vise.
Målet er at kunne levere 3 pakker bestående af et indhold der kan tilfredsstille alle, og eventuelt også en billigere og mere stabil internet leverandør.